ChristianWinther_II

— 2 5 4 — men hun var oppe; Isaac var rask og — som altid — lystig og velsignet. Dersom vi ikke havde ham i Præstegaarden, saa saae det sort ud; han er en Slags Sol, som varmer og opliver Alt, hvad der befinder sig i hans Nærhed. De veed vel, at han søger Tjæreby i Sjælland, dog uden noget heftigt Ønske om dets Er- holdelse; men jeg kan ikke forstaa, hvorledes han skal kunne existere uden sin Tofteskov, sin Nøddeplukning og sin Doktor1)-, dog — Spas a parti „Sjællands Blomstervang“ 2) vilde vist være ham ligesaa ørkenagtig, som Lyngbye er sibirisk ; hans Hjærte vilde bløde af tusende Saar ved at forlade sit Barndoms- og Mand­ doms-Hjem3). Nu er Winther og jeg her hos Fader; at her er godt at være, at man kan suge Honning af hvert Ord, som der kommer af hans Mund, det veed jo Enhver, som kjender denne elskelige Mand. Nyaarsdag gjorde vi Aarestrup et Besøg, Isaac, Winther og jeg; Trine maa desværre endnu renon­ cere paa den Fornøjelse at besøge sine Venner. . . . Det var en morsom Dag og Aften; Aarestrup fore­ læste sine dejlige Poesier, der forskaffede Winther en sand Nydelse; den Mand har et afgjort poetisk Geni. Men han er saa sær — eller jeg veed ikke hvad Navn jeg skal give hans Vægring — at. han ikke vil lade disse dejlige Musabørn komme ud i Verden; de vilde dog gjøre Opsigt ved deres Originalitet og Skjønhed. — Vi have ogsaa i det nye Aar været paa Engestofte4), b Aarestrup. 2) Winthers Udtryk i Digtet „Afsked“. 3) Hans Fader var hans Formand der, og han var selv født der. 4) Hos Wichfelds .