ChristianWinther_II

253 — behøvede ingen Trøst: jeg var jo hos ham , som er mig Slægt og Venner, hos ham, som jeg hver Dag ærer og elsker højere, og for hvis Lykke jeg kun lever og aander. — Dagen før Juleaften stod han pludseligt iblandt os; han var gaået bag om Huset; jeg stod oppe i mit lille Kammer og stirrede ins weite Ferne og anede ikke den Glæde, der ventede mig. Vi levede dejlige, stille Dage i det kjære Øster-Ulslev. Om Dagen færdedes jeg i Køkken og Bryggers; men Aftenen samlede os. Børnene blev ved gode Ord og Gaver bragte til Rolighed — saa læste Winther højt for os fortræffelige Noveller, udgivne af Heiberg, men af en anonym Forfatter, som man forgjæves bryder sit Hoved med at udgrunde, ogsaa nogle af sine egne, som jeg naturligviis finder dejlige, men som han af utidig Angest opsætter at lade komme for Læseverdenens øjne. — Den tredje Juledag blev den Sidstfødte holdt over Daaben af Madam Aarestrup og opkaldt efter hende og hendes Mand1); bægge Personer ere jo Isaacs Inklinationer; jeg havde den Ære at holde Huen, og en hel Skare Præstemænd stod Fadder. Aftenen gik jævnt hen med Passiar og Kaartenspil; hvor mange forskjellige Mennesker ere samlede, der kan ingen solid Morskab finde Sted, Konversationen drejer sig om almindelige 1 ing, og man føler sig let og fri, naar man igjen er alene i sin vante Kres. Saaledes gaaer det mig og vist Alle, som føle den stille, huslige Roligheds Værd. I det Kapitel ere vi enige — det veed jeg bestemt. — I 14 Dage vare vi samlede i Øster-Ulslev. Trine 3) led lidt af forkølelse; i) Caroline Emilie S., død som Barn. Talen er her om Digteren Em il Aarestrup, dengang Læge i Nysted. 2) Isaac Sidenius s Hustru.