ChristianWinther_II

— 255 — hvor vi morede os fortræffeligt. Besøg [hos] og Omgang med adelige Personer er forresten ikke Det, jeg ynder; jeg er ikke aristokratisk nok til at skjønne paa deres Nedladenhed; men [de] wichfeldske ere bedre end mange Andre, synes mig, og desuden, naar Winther er med mig, saa har jeg Courage. . . Nyheder fra Kjøbenhavn, som De kunde tro, jeg maatte være fuldt proppet med, ere saa efemeriske, at, inden de komme til Jylland, have de tabt Interessen, og derfor vil jeg ingen meddele. — B etty1) har været Døden nær; nu er Faren overstaaet; men hun er saa mat, at hun ikke kan være oppe endnu. Den arme Poul\ — Oehlenschlægers Stjærne begynder atter at lyse; den har dalet længe — det synes mig endogsaa, at den har været aldeles slukt; men hans sidste nye Tragedie Dronning Margrethe skal erindre om hans fordums glimrende Periode. Lise Clausen 2) lever i sit Gimlinge som i Paradis; hun er ferm som Husmoder, ferm som sin ortodoxe Mands Medstudererske. Gud være lovet, at hun føler sig lykkelig; det havde jeg mindst ventet. Kjære Sidenius! Vær nu mild og god som altid, og se ikke med Kritikkens ø je paa mit Smøreri; der­ som Trine nu ikke er forskrækket for mine og forvænt ved Winthers Breve, saa vilde jeg gjærne sende ogsaa hende en Epistel. Den søde, fromme Grethe 3) har mit Løfte, og jeg ligner Kvækerne deri, at jeg bestemt b Poul Møllers Hustru. 2) Fedt Storm (se S. 244 og 246); hun var i 1833 bleven gift med Stiftsprovst Clausens Søn, Lic. teol. Em il Theodor C. 3) Hans yngste Søster.