ChristianWinther_II

— 2 4 8 — laa i aabne Vinduer og fulgte med øjnene de Forlovede op igjennem Adelgade; de vare i een Forbavselse over, saa fin og forandret Sophie var bleven. Winther over­ øste hende med Parfymer og allehaande Gaver. Om Aftenen sad han i hendes Værelse og forelæste hende Goethes og sine andre tyske Yndlingsdigteres Arbejder. De Første, han førte hende til, vare — Miiffelmanns! Alvilde skulde dog se, at han kunde vinde en ung, smuk og begavet Piges Hjærte. Sophie Hansen blev meget venligt modtagen, og Winther kom ofte der med hende; hun og Alvilde blev saa gode Veninder, at de førte en livlig Korrespondance, i hvilken Sophie Hansen i de højeste Toner omtalte Chr. Winther, som hun var dødelig forelsket i. „¡Men det var strax mig klart“, sagde Alvilde M iifelmann senere til mig, „at de To, de kunde aldrig passe sammen; hun var ikke fri for at være lidt smægtende-sentimental, og han holdt altid mest af det Livlige og Pikante hos Kvinderne; det passede ikke“. Ogsaa i Deichmanns Hus præsenterede Winther sin Kjæreste, og, som de en Aften ubudne indfandt sig der , traf de Alvilde. Da de atter skulde derfra, gik Frøken Hanne Deichmann ud for at hente de unge Damers Overtøj ind i Stuen til dem. Winther fulgte efter hende og rev Alvildes Tøj fra hende, hvorpaa han heftigt kyssede hendes Sjal. Frøken Deichmann udbrød: „De er jo gal, Winther! De er jo forlovet med Sophie Hansen !uX) Omtrent samtidigt dermed skrev han i „Annette“ : Omstændighed, at han nu ikke længer gav Timeunderviisning, med­ gik vel Resten af hans Formue.“ r) Professorinde Barfoeds Med­ delelse til mig.