ChristianWinther_II

— 247 ninger, der aldrig havde Modvægt i fast Villie og Ka­ rakter, tidt bragte ham til at foretage Skridt, han siden bittert fortrød, og denne hans „bløde, bøjelige, flydende Natur“ gjorde lidt efter lidt hans Liv ulykkeligt. Derfor anklager han sig selv i Felix’s Skikkelse i „Episode af et Familieliv“ for sin vankelmodige Karakter, det Ube­ stemte i sine Tilbøjeligheder, Mangel af Kraft og Fast­ hed i øjeblikket. Da Felix i denne Fortælling lige vil til at fri, men bliver afbrudt, „styrter han ned fra den højeste Begejstrings Himmel, hvortil han nogensinde havde hævet sig; han bliver pludseligt bragt til Besin­ delse og til en Betragtning, der ender med det hemme­ lige, hjærtelettendeSuk: „Ah, det var i Tide!“ 1). Hvor havde det været godt, om en saadan Afbrydelse var skeet, idet Chr. Winther vilde fri til Sophie Hansen. Otte Dage efter Forlovelsen sagde han til Poul M#ller\ „Kan Du huske, at jeg for et Aar siden drømte, jeg var bleven forlovet, og jeg var da det ulykkeligste af alle Mennesker? Nu er Drømmen gaaet i Opfyldelse“2). Imidlertid tog han Sagen op saa godt, som det lod sig gjøre. Han sagde til Sophie Hansen'. „Din Klædedragt synes jeg ikke om. Enhver skal klæde sig efter sin Individualitet; den kjender Du ikke selv; nu skal jeg give Tegning til Dine Dragter“. Det gjorde han, betalte dem, og, da de vare færdige, gik han ud at gjøre Visitter med hende3). Jomfruerne Rosenkilde Sml. Digtninger IX S. 122. 2) P. Møllers egen Meddelelse til Fru A. M. Berthelsen, født Sidenius, som har fortalt mig det. 3) Hos Stemann siges der: „Jfr. Hansen var en aldeles fattig Pige, og Winther maatte derfor ganske paatage sig hendes Eqvipement, saa at hun med Anstændighed kunde fremtræde med ham i den sel­ skabelige Verden, og i denne hans Stilling, i Forbindelse med den