ChristianWinther_II

— 2 4 9 - „Jeg trykked Dit Sjal til Munden „og aanded den fine Duft „mer henrykt end i Lunden „Nattens balsamiske Luft.“ 1)-

Ogsaa for Ulrikke Strøm forestillede han Sophie Hansen\ de saaes ellers sjældent efter Rasmus Nyerups Død; men denne Begivenhed vilde han dog gjøre hende delagtig i. Hun var aldrig i sit Liv bleven saa for­ bavset som ved denne Lejlighed, for det Første, fordi hun ikke troede, han nogensinde kunde tage den Be­ stemmelse at forlove sig, for det Andet, fordi hun ansaae det for en Umuelighed, at nogen Pige i Verden vilde tro, han kunde falde paa at gifte sig med hende2). At Winther dog virkelig tænkte derpaa, er vist. I Slutningen af 1832 søgte han Fredensborg Kapellani og vilde da, hvis han havde faaet det, have draget derned som Nygift. Der gik en lille Tid, i hvilken han var meget venlig og opmærksom imod sin Kjæreste; han vilde gjennemføre sine Forpligtelser. Endelig indsaae han, at, skulde han kunne vedblive med Forlovelsen, maatte han have hende paa Afstand, saa kunde han digte en anden Person ud af hende og saaledes maaske besynge hende. Han skrev over til sin Stiffader, at han, da det jo var hans Agt at ville være Landsbypræst, ansaae det for heldigt, om hans tilkommende Hustru lærte Landhusholdningen, og han vilde derfor bede, om hun maatte komme over til hans iaalandske Slægt, forat denne Plan der kunde sættes i Værk. Hans Anmod­ ning blev fra alle Sider besvaret med den hjærteligste b Sml. Digtn. V; 124. 2) Hendes egne Ord til mig.