ChristianWinther_II

246

-

—

Rosenkilde. Winther fik imidlertid snart Syn for Sagn; thi et Øjeblik efter kom Sophie Hansen ned med sine Forældre, der delte hendes Henrykkelse over den Lykke, som var overgaaet hende. Der sendtes nu Bud til Storms i Sølvgade, om de vilde komme hen til Rosen­ kildes for at celebrere Winthers Forlovelse med Sophie Hansen. Frøken Lise Storm stod, da Buddet kom, paa en Trappe, der fra Dagligstuen førte op til Portværelset; hun besvimede og faldt ned ad Trappen, men gav ikke desto mindre dog Møde ved Deklarationsgildet og var med til at drikke de Nyforlovedes Skaal. — Da Winther om Aftenen, efterat Alt var forbi, kom ind i Rosen­ kildes Værelse for at faa tændt sin Cigar, sagde han: „Nu er jeg det ulykkeligste af alle Mennesker; for jeg har aldrig villet forlove mig med hende“. „Saa skal Du saa Gu’ ogsaa gjøre det forbi igjen“, sagde Rosen­ kilde. „Nej“, svarede Winther, „det var, fordi det var Mørkning, og saa var jeg i en saadan Stemning, at jeg ikke vidste Hvad jeg gjorde; jeg handlede paa Trods. Nu maa jeg blot have Tid til at sætte mig ind i det, saa skal det nok gaa \— det er blot kommet mig altfor overraskende“. Han havde sikkert tænkt, at Alvildes Følelse for ham skulde klares derved, at hun fik ham at se som en Andens Brudgom1). Ulykken var den, at Winthers øjeblikkelige Stem- *) At han forlovede sig paa Trods udtales ogsaa i de førnævnte Optegnelser blandt Stemanns Papirer, i hvilke der siges: „Det vidstes og blev nævnt af hans Venner, at han paa samme Tid, [som han forlovede sig med Jfr. Hansen ], havde en lidenskabelig Tilbøjelighed for en anden ung Pige, der ikke gjengjældte hans Følelse, og at hans Forlovelse saaledes tildels var p a r dépit “ (af Ærgrelse).