ChristianWinther_II

— 2 4 4 — standdele af hendes Natur. Andre unge Piger lignede hun ikke, som hun overhovedet ikke var lige ud ad Landevejen; i de fleste Henseender var hun imidlertid en Kontrast til Alvilde Miiffelmann. Sophie Hansen og hendes Veninde Lise Storm , vare — som jeg tidligere har omtalt — Bægge Gjen- stande for Winthers Opmærksomhed. Forunderligt er det at sætte sig ind heri, naar man veed, hvor stærkt han alligevel var optagen af Alvilde. I en Champagne­ vise, han skriver omtrent paa denne Tid, siger han: Tidt, naar Hjærtet maatte stride Vi have her hos Rosenkildes paa en Maade en Gjentagelse af hans Følelser over for de to Frøkener Miiffelmann. Han valgte altid Mørkningstiden til sine Besøg i det rosenkildeske Hus. Saa sad Husherren og Fruen hver i sit Hjørne af den store Sofa i Stuens Baggrund og sov tilmiddag. Chr. Winther havde da i Alminde­ lighed sin Plads ved Klaveret paa Sidevæggen, hvor han stod og konverserede Sophie Hansen. Han talte sagte, næsten hviskende — det skulde vel lade, som det var af Hensyn til de sovende Rosenkildes ; men sikkert er det, at derved fik selv det Ubetydeligste, han sagde, en særegen fortrolig Karakter, som gjorde Indtryk paa en ung Pige; og saaledes talte han forresten saagodtsom altid med saadanne. En Dame, som har havt Lejlighed tvivlsomt mellem hulde To, lod Champagnen vi nedglide for at mægle Fred og Ro; for det Meste har den dømt: elsk dem Bægge lige ømt. —