ChristianWinther_II

243

—

—

Hansen, (f. d. 20nde Septbr. 1812). Hendes Forældre vare Rosenkildes Husfæller; men hos dem følte hun sig ikke vel. Hendes Fader, der oprindeligt var Bonde­ karl, havde slaaet sig op til at blive Farver, men var uden alt Spor af Dannelse; han gik sædvanligviis med Træsko paa, saa det klaprede efter ham, og der var hverken ved ham eller hans Kone Noget, der kunde tilfredsstille den unge Datters aandelige Tilbøjeligheder. Husets Vært, Grosserer Magnus, lod hende opdrage, og hun blev sat i et af Byens bedste Pigeinstitutter. Rosenkildes Døtre følte hun sig dragen til, og den Intelligens og elskværdige Tone, hun savnede i sit eget Hjem paa Kvisten, fandt hun i Stueetagen, hvorfor hun saagodtsom altid opholdt sig dernede. Hun var ikke egentlig smuk, men meget yndig, let og graciøs, altid mild og blid. Snarere var hun over end under Middel­ højde, var harmonisk og fint bygget, havde en skarp Profil, et dejligt, mørkt Haar, som Winther beundrede, levende mørke øjne og en ualmindelig klar, melodisk Talestemme, som gavnede hende ved hendes tiltalende Oplæsninger; hun sværmede for Digtere, og hendes Veninde Julie Rosenkilde traf hende en Dag i Færd med at klippe „en Erindring“ ud af Henrik Hertz's Kavajslag, der hang i den forreste Stue hos Rosenkildes1). Noget Digterisk var der over hende selv. Blev der oplæst poetiske Værker, græd hun let, navnlig over Schillers og Goethes , og det Sværmende og Sentimen­ tale vare ved Siden af det Bundærlige væsentlige Be- x) I et Brev fra Winther til H ertz , der var i Italien, staaer der: „Fra Sophie Hansen har jeg udtrykkelige og meget venlige Hils- ninger til Dig“ (21nde Sept. 1833. Breve fra og til H. H., S. 219). 16 *