ChristianWinther_II

242

—

—

ikke røbe Hensigten af Deres Spørgsmaai. — Skjøndt enhver Linie fra Deres velsignede Haand er mig usige­ lig kjær, saa maa jeg dog bemærke — forat De ikke skal kalde mig ubeskeden, importun, — at jeg med Taalmodighed vil vente Resultatet af Deres Undersøgelser til Deres Tilbagekomst her til Byen; jeg haaber da at se Dem hos Deres Svoger, hvem jeg igaar gav en dygtig Portion Skjænd i Deres Faders Overværelse, fordi han ikke havde averteret mig om Deres Nær­ værelse her i Byen. ............. Rosenkilde er — jeg troer af Fortvivlelse — tiltraadt en Fodtur til Møen. Jeg fulgte den gamle Seladon1) paa Vej og tog en meget rørende Afsked med ham midt paa Landevejen. At komme til Lyngby i Sommer lykkes mig vel ikke; jeg forsikrer Dem, at jeg, lænket til Skrivepulten fra Kl. 7—S til 2—3, dog næppe er bleven færdig med mit sædvanlige og nødvendige Dagsarbejde. At ønske Dem Morskab og Velvære, hvor De nu er, maa vel være overflødigt; men jeg vil bede Dem, hvor De saa færdes, beständigen at bevare Deres Ven­ skab for Deres hengivneste Christian Winther. Paa samme Tid, som han var saa stærkt optagen af Alvilde, kom han — som før omtalt — næsten dag­ ligt i Rosenkildes Hjem henne i Adelgade. Her havde han gjort Bekjendtskab med den tidligere nævnte Sophie 1) Efter en Hyrde i Romanen Astræa.