ChristenBerg_1911

— 51 —

om det skulde koste Blod. Men det følgende Aar mødtes de ved et stort Møde i Skanderborg den 20. September som saadanne Perlevenner, at Bjørnbak endog proklamerede Berg som vordende Minister. Som Politiker var Berg en fuldkommen f o r ­ d o m s f r i Mand. Han var en Modsætning til den Kres af ældre Grundtvigianere, med Vilh. Birkedal i Spidsen, for hvem det politiske og det aandelige faldt nøje sammen. Mellem dem og ham kom det derfor hurtigt til et aabent Kampforhold. Og en saadan Kamp med sine nærmeste religiøse og aandelige Me­ ningsfæller bar Berg med akkurat den samme For­ domsfrihed, som prægede ham, naar han optraadte Arm i Arm med dem, der i religiøs Henseende var hans yderste Modstandere. Altid med oprejst Pande og altid med den største Frimodighed i sit Væsen. Og han fik rigelig Lejlighed til at vise dette. For ikke saa snart var »det forenede Venstre« dannet, før der fra det grundtvigske Vennesamfund løftede sig et højt Skrig af Forargelse. Dette var jo Aserne, der indgik Forbund med Jætterne, dette var Aanden, der leflede med Uaand, hvorledes kunde der heraf skabes det Folk med den høje Aand og det dybe Hjærte, som Vorherre havde skabt det danske Folk til at være. Det haglede ned med Pjecer, Protester, aabne Breve, Fælles-Udtalelser. Tilsidst blev Striden ogsaa ført ind paa selve de kirkelige »Vennemøder«. Paa det kirkelige Vennemøde i Odense den 8de og 9de September 1874 blev »Flertalsmagten« formelig 4*