ChristenBerg_1911

— 50 —

Uddannelse og Aandsretning var han Højskole­ idealist. I. A. Hansen vilde Grundtvigianerne aldrig have accepteret som Fører, og Frede Bojsen eller Krabbe vilde Bondevennerne til det yderste have for­ nægtet. Det var dog ikke alene Bergs Personlighed og hans naturlige Forudsætninger, der gav ham denne Evne til af de uensartede Elementer at skabe et Parti. Det var ogsaa hans politiske Sans. Han havde den for en P o l i t i k e r nødvendige Egenskab, at han kunde se bort fra sine personlige Sympatier og aandelige For­ udsætninger. Dette lagde han endnu tydeligere for Dagen, da han 10 Aar senere sluttede politiks Forbund med det fritænkerske litterære Venstre. Han forstod tilfulde at tilegne sig det politiske Princip, at den, der den ene Dag er Ens Fjende, den næste Dag kan blive Ens Ven. Han havde forfulgt I. A. Hansen som sin Fjende fra 1866 til 1870, det hindrede ikke, at han i de følgende 7 Aar Sommer efter Sommer drog fra Møde til Møde Arm i Arm med ham. Om Bjørnbak­ kerne havde han i sit første politiske Aktstykke ud­ talt, at »vi maa summa summarum ønske dette Parti af vort fulde Hjærte t o t a l Tilintetgørelse«. Nu gik han i Parti med dem. Ganske vist kneb det for Berg og Lars Bjørnbak at holde Fred med hinanden. I Sommeren 1872 kom det saaledes til et voldsomt Sammenstød imellem dem paa et Møde ved Ry Sta­ tion, hvor Bjørnbaks Tilhængere haanende afbrød Berg, da han talte om at vinde Slesvig tilbage, selv