ChristenBerg_1911

— 52 —

udstødt af det aandelige Samfund som et Syn­ dens Værk af P. Rørdam, Fr. Hammerich og Vilh. Birkedal. Grundtvig havde fordømt den i sin Verdenskrønike og kaldt den »en rædsom Magt«, ogsaa Biblen fordømte den i Beretningen om Valg­ dagen i Jerusalem og i Johannes Aabenbaring, naar det hed, at »Vantroens store Skøge sidder paa de mange Vande« — kort sagt, at være Medlem af »det forenede Venstre« var et Brud paa Daabspagten. Paa al denne Forkætrelse svarede Berg nogle sin­ dige, praktiske og dog i hele deres Aand og Tone langt mere kristelige Ord end den selvretfærdige Fordømmelse, hvormed han var angreben. Skønt Forsamlingen under sin Følelse af at udgøre en Me­ nighed ellers afholdt sig fra Meningsytringer, brød den efter Bergs Tale ud i et stærkt Bifald, og der blev atter Ro i de oprørte Sind. I et saadant Øjeblik var Berg paa Højden af sig selv, Professorers og Skrift­ lærdes Overmand. Havde han blot vist den samme Overlegenhed under den parlamentariske Kamp! 6. Første parlamentariske Stormløb. Det første og stærkeste Indtryk af Bergs Kamp for Parlamentarismen er den Blindhed og Hensynsløs­ hed, hvormed han brasede paa, og den doktrinære Indbildning, hvormed han vilde bruge det Plus af 2, hans Parti fik i 1872, som en Trumf, der kunde stikke alle Modstandernes Kort. Parlamentarismens ind