ChristenBerg_1911

— 40 —

rangen for de »danske« med deres umiddelbare »praktiske« og »folkelige« Greb paa Sagerne, var ham en Vederstyggelighed, og det hensatte ham til Kina, at Eksamenskaraktererne skulde spille nogen Rolle. Med saadanne Argumenter gik han løs paa Sag­ førerloven af 1868. Ja selv da et Forslag om Lærer­ inders Ansættelse ved de offentlige Skoler var til Behandling, havde han nær druknet sin Sympati for Kvindesagen i Vreden over, at de »eksaminerede« Lærerinder skulde foretrækkes. At en Institution som »den militære Højskole« maatte være ham for­ hadt, var en selvsagt Ting, og det var for ham et stort Fortrin ved den nye Hærlov af 1867, at denne Lov lod den forsvinde. Denne Hærlov var i det Hele efter Bergs Hjærte. Han var naturligvis Tilhænger af Folkevæbnings­ tanken. Her har vi atter den naive Demokrat, og som sædvanlig I. A. Hansen paa det modsatte Stand­ punkt. Selv om Hærloven af 6. Juli 1867 ikke gennemførte Folkevæbningen, nærmede den sig dog med sin korte Tjenestetid og det ringe Antal faste Be- falingsmænd til dette Princip. Dens ledende Tanke var en letbevægelig Hær, en Hjælpehær, der halv­ vejs forudsatte en Stormagtshær som Basis. Paa det Tidspunkt var enhver Tanke om en stærk Fæstning opgivet. Det er vor mest demokratiske Hærlov, ogsaa derved, at først i den blev den almindelige Værne­ pligt gennemført i P r a k s i s . Den ophævede nem