ChristenBerg_1911

— 41 —

lig Stillingsvæsenet og Vilkaarsbytningen. Dette Punkt, der senere blev gentaget i Værnepligtsloven fra 1869, var maaske for Berg det vigtigste ved hele Loven. Hans Hjærte oprørtes over, at Gaardmæn- dene under den stigende Velstand gennem Stillings­ væsenet havde væltet Militærbyrden over paa Hus­ mandsklassen, saa at Tilstanden i Virkeligheden var bleven værre end før 48, og hans Fædrelandsfølelse stødtes af den Mangel paa Almensans og Æres­ følelse, der røbede sig i dette Træk. Gang efter Gang bryder han ud i patetiske Vendinger: »I gamle Dage udtalte Sønnen, naar man bad ham om at tage Mandebod istedetfor Blodhævn, at han ikke vilde bære sin Faders Liv i sin Pengepung--------------men nu, hvis vi fastholder Stilling og Bytning, tillader vi Sønnerne at bære Fædres og Mødres Liv i deres Pengepung----------- . Der gives Pligter, man ikke kan leje en anden til at udføre. Man kan ikke leje en anden til at staa ved Døren og forsvare sine Kære«. Berg maa vist nævnes som Fader til denne Lov sam­ men med Krigsministeren, General Raasløff, saa megen Indflydelse havde han paa den gennem sine Ændringsforslag, og saa nøje et Samarbejde skal der have udviklet sig mellem ham og den menneskekloge og fordomsfrie Raasløff, der med sine amerikanske Synsmaader og sit usentimentale Sind maa have været en Kontrast til Berg, men som tog Hjælpen, hvor han kunde faa den. Ogsaa med Estrup, som den Gang var Indenrigs-