ChristenBerg_1911

— 39 —

tisk Blik for det praktiske Livs Disharmoni med de skønne Doktriner. Til Gengæld staar Berg rank og højbaaren som en Fane, — den Fane, hvorunder Venstre lige til vore Dage har kæmpet. Hvis Berg havde faaet Lov til at raade, var den Lov om Landkommunernes Styrelse fra 1867, paa hvilken vi har levet lige til 1908, ikke blevet gennem­ ført. Dens Hovedregel, at den større Halvdel af Sogneraadet skulde vælges af den højstbeskattede Femtedel, var ham for antidemokratisk, og efter at et af ham sammen med andre fra hans Parti stillet Æn­ dringsforslag om at forandre »større« til »mindre« var blevet forkastet, stemte han tilsidst mod Loven i dens Helhed. »Oktobristerne« med deres jævne praktiske Taktik stemte derimod for den som det store Fremskridt, den alligevel var. En Opportunist som Høgsbro stemte ogsaa Ja. Her har vi et Billede af Berg i Principmandens Figur. Vil vi have et Billede af ham i den naive og doktrinære Demokrats Figur, saa skal vi følge ham paa den Kæphest, som han ved enhver Lejlig­ hed red mod E k s a m i n e r n e . Det var »Lavs­ prøver« og »Lavstvang«, og efter at vi havde faaet Næringsfrihed, saa skulde alle Fag, ogsaa »de lærde«, være fri. Staten skulde ikke være Formynder for Befolkningen men lade Kræfterne være fri, saa vilde de udvikle sig langt bedre.^ Han vilde f. Eks. ingen Eksamen have for Sagførere, det skulde være en fri Næring, og at »latinske« Jurister skulde have For