ChristenBerg_1911

— 100 —

Krudt«. Landeværnssoldaten skulde derfor »beholde sine Vaaben i sit Hus og bagefter have dem forærede som en Hædersgave, saa at han kunde øve sin Søn i disses Brug og overgive ham dem til Brug efter ham.« Hermed hang det sammen, at Berg vilde have Soldaterudskrivningen gennemført til Bunds. Endnu i Samlingen 1882—83 klagede han over, at den al­ mindelige Værnepligt kun eksisterede paa Papiret, og paastod, at hvis den blev gjort til Alvor, skulde det være let for Danmark »at stille 100.000 Mand op til Fædrelandets Forsvar«. I samme Tale kom han ind paa sin anden Yndlingstanke, den nordiske Forsvars­ overenskomst, og angav Tallet paa den Hær, der i saa Fald kunde stilles op til Nordens Forsvar, til 400.000. Ud fra dette Stanpunkt, saa naivt, men dog saa umiddelbart tiltalende og nobelt, angreb han Estrups og de Sagkyndiges Forsvarsplan som »Mili­ tarisme«. Han vilde have et bestemt Skel mellem disse to Ting: Militarismen og Fædrelandets Forsvar. »De forholdt sig til hinanden«, sagde han, »som en fordærvet Klerus forholder sig til Religionen«. For­ gæves spurgte Monrad ham, hvorledes der kunde ligge Militarisme i Kjøbenhavns Befæstning, som dog ikke stillede Officererne bedre, ikke gav dem højere Løn, højere Rang, eller Skattefrihed. Han blev ved sin Sondring. Og han gennemførte den ogsaa overfor Hørups Ord: »Hvad skal det nytte?«, som han sam­ menlignede med en Kniv, der vel skulde bruges, men