CarlEtlarsMinder

Reaktionslov. Fortidens fornægtede Magter, der havde deres Rod i selve Menneskevæsenet, reiste sig paany med Vælde. Kravet om et nyt Virksomhedscentrum brød seierrigt frem fra alle civiliserede Lande, et Centrum, hvorfra ny Sundhed og Kraft kunde udvikle sig. Det var denne Reisning, dette Krav, der fandt sit Ud­ slag i hvad man kalder Romantiken. Dens Karakteermærke var jo i Literaturen, at den gjenindsatte de religieuse og nationale Følelser i deres Ret, og at den fornyede Interessen for det Overleverede. Denne Tænkemaade kom altsaa nu til Roret. Romantiken bragte Kirken, Kongedømmet, Fædre­ landskærlighed, kort sagt Alt, hvad der henhører til national Eiendommelighed, til Ære igjen. Det var denne gunstige Jordbund, som forefandtes for Carit Etlars Evner, der allerede fra Barndommen vare ud­ viklede i romantisk Retning. Ligesom en Plantes Leve­ dygtighed betinges af dens Evne til at udnytte den Jord­ bund, hvori den plantes, saaledes betinges en Digters Leve­ dygtighed af at hans Evner finde en gunstig Jordbund for deres naturlige Udvikling. Den unge Carit Etlar indtog dog for saa vidt strax en Særstilling i Tidens romantiske Literatur. Romantiken var ikke for ham som for flere Andre en fra Virkeligheden løs­ reven Verden, hvilket jo som bekjendt gav Anledning til hiin Digterskoles æsthetiske Forvildelser. For Carit Etlar var Romantiken en virkelig Verden, som med fuld og nytte- gjørende Berettigelse var til. Med skarp Iagttagelse op­ fattede han allerede dengang Enkeltheder i det daglige Liv, som kunde tjene til at legemliggjøre hans Tanke og de Opgaver, han formede med Digterens Syn. Han spækkede saa at sige sin Romantik med haandgribelig Virkelighed og