CarlEtlarsMinder

73 hans Fornavn. Sproget i disse smaa Noveller er allerede mærkværdig fyndigt og eiendommeligt. «Organisten» be­ gynder saaledes: «Det er Vinter. Landskabet er øde og nøgent. Nede i en Dal, der, hvor Veien dreier om til Houer, laae engang et ensomt lille Bondehuus, omgivet af et ubetydeligt Stykke Agerland, som i Mands Minde kun havde været beplantet med Kartofler og Roer. Hytten var tækket med Straa og Riisgrene, skrøbelig og ussel, og hvert Vindstød truede med at rive den over Ende.» Efterhaanden som Brosbølls literaire Virksomhed ud­ foldedes, forsømte han lidt efter lidt Akademiet. Han gjennemgik dog alle dets Klasser, naaede Modelskolen, for­ sømte heller ingen af Professor Steins aandrige Forelæsninger og vandrede trøstig gjennem Gaderne i sin plettede Maler­ bluse. Udbyttet af denne samlede Virksomhed maa dog have været ringe, idet han engang, da han blev indlagt paa Frederiks Hospital, bad Overlægen om at maatte forlænge sit Ophold derinde, efter at være bleven udskrevet. «Hvorfor?» spurgte Lægen. «De koger saa god Grød herinde,» forklarede Brosbøll. Lægen smilede og forstod ham uden Tvivl. Brosbøll blev endnu nogen Tid paa Hospitalets styrkende Kost og følte sig i dette «sorgfrie Paradiis» inspireret til at skrive et Indledningsdigt til «Smuglerens Søn». Det var en Lykke for Brosbølls spirende Talent, at den literaire Udvikling netop dengang befandt sig i Roman tikens Tidsalder, som seierrig havde fortrængt den stoie franske Revolutions i Bund og Grund natuialistiske Mate rialisme. I Trediverne og Fyrrerne herskede den historiske