CarlEtlarsMinder

/

72

hvad han havde erfaret, medens han gik i Skole hos Lidelse og Savn, det vilde han engang give Ord i Rythmer, Bil­ leder og Farver, der skulde tiltale Folket. Naar den Tid kom, vilde han have erobret sit Rige — naar Kraften, der boede i ham, først var frigjort, vilde han træde ud i Livet, vække de Slumrende, fremkalde Kjærlighed til Landet, ud­ vide Hjerterne, lære dem at tilgive skete Feil og raade Bod paa Fremtidens. Saaledes tænkte han, medens han vankede om og for­ dybede sig i Mørket og Ensomheden. Thi Ensomhed maa der til for at forberede det Store.» Af hans første Viser have vi tidligere seet Prøve. Søren Tyvkjærs Sagn og Eventyr var dernæst den Kilde, af hvilken han fik Levebrød. Ethvert Sagn blev nu omhyggelig ned­ skrevet, medens Skribenten samtidig læste og studerede de bedste Forbilleder, uden dog egentlig endnu at være under­ kastet et ordnet Studium. Eventyrene bragte han selv rundt til Bladene og var saa heldig at faae dem antaget. Redakteur Nathansen, Forfatter og Kritiker, Peter Nansens Bedstefader, tog venligt imod ham, rettede og gav ham gode Raad. Hans elskværdige og fremragende Personlighed lyser endnu i Carit Etlars Minde. Snart fik den unge Kunstner mere at bestille for «Kjø- benhavnsposten», hvis Redakteur, Grüne, opfordrede ham til at skrive en Række Kritiker over Billedhuggerkunst og Æsthetik. Skjøndt denne Beskjæftigelse kun var af forbi- gaaende Natur, udøvede den dog en modnende og lutrende Indflydelse paa hans Smag. Hans første Fortællinger, «De to Studenter», «Orga­ nisten i Jellinge» og «Slægtskabet» udgaves i 1 8 38 af Claudius Rosenhoff og F. Høst og bare som Forfattermærke blot