CarlEtlarsMinder

7i møde Doktor Homøopath Lund, der lod Kunstnereleven male sit Portrait. Han tilbød ligeledes Drengen at spise til Mid­ dag i hans Familie en Gang om Ugen. Ved disse gode Menneskers Hjælp blev det ham muligt at udholde de første strenge Aar af hans Kunstnerbane. Lidt efter lidt gik det dog op for Brosbøll, at han havde større Tilbøielighed for Pennen end for Penselen. I Skildringen af den ungarske Digter Petøfi har Carit Etlar senere nedlagt Tanker, Følelser og Livsanskuelser, der ligne hans egne i hine Dage, mere end han maaske selv veed. Her gjengives følgende: «Oppe i et lille Kvistværelse, hvori Væggene erstattedes af Teglsteenstaget, levede Petøfi flere Aar, led Nød, savnede Klæder, Brød, Penge; men der er jo lykkeligvns en Periode i vort Liv, hvori Mennesket ikke lever af Brød alene. Omkring ham var det Nat, Øde, Stilhed; i hans Sjæl Sollys. Lykkelig, tifold lykkelig er det Geni, som bryder sin egen Bane, som lever sit eget Liv, som voxer i Veiret gjennem Modgang, og som seer Lys og Klarhed, hvor Alle kun finde Mørke. I sit Bryst bar han Digterdrømme og i dem en straalende Fremtid. Han lignede den Skibbrudne, som fra Vraget seer et smilende Landskabs Kyster. Et saadant Liv fuldt af Kampe, Skuffelser, Savn og Anstrengelser maatte nødvendigviis blive en Skole, af hvilken han traadte frem, beriget af Erfaringer og moden for den Opgave, han havde at løse. Siden alt Stillestaaende er For- dærvelse, maa Kamp være Fremgang. Ulykken lærer os mere i een Time, end den største Lykke i eet Aar. A , hvad hans forskende Øie havde seet i Naturen, i Solskin og Maanelys, i Skyerne, hvad han havde lært af Livet paa Heden, i Hulen, hvor Uskyld søger Ly ved Siden af Brøde,