CarlEtlarsMinder
70
Carl Brosbøll levede imidlertid ukjendt og ubemærket i sit Kvistkammer. Det var en streng Tid for den unge Jyde. Kun hans nøisomme og haardføre Natur hjalp ham ud over den første Tids utrolige Savn. Som allerede omtalt fik han ikke varm Mad fra Oktober Maaned 1 8 3 2 til Juleaften samme Aar. At han fik det denne Aften, kunde han takke sin Barn domsven, Hans Kruse, for. Denne var fra Kolding. En heldig Stjerne vilde, at de to Venner mødtes en sludfuld Aften i Borgergade. Kruse var en eiegod Natur. Han saae snart, hvorledes det var fat med Vennen og omtalte hans Nød til sin Bekjendt, Kammerraad Holst. Det var en ældre og velhavende Mand. Carl Brosbøll takkede modstræbende for Indbydelsen. Han var undseelig og syntes ikke hans Dragt var præsentabel. Kruse blev ved at overtale, og med Hjertebanken fremstillede Carl sig den omtalte Juleaften i Kammerraadens Huus. Han forholdt sig stille og beskeden, lige til Risengrøden kom ind paa Bordet. Den gamle Huusholderske rettede an. Den ene Tallerken Julegrød efter den anden forsvandt for den hungrige Gjæst. Tilsidst lagde Kammerraaden sin Ske og stirrede maalløs paa den unge Jyde. «Risengrød er just min Livret,» forklarede denne og lod Indholdet af en ny Tallerken forsvinde. Rygtet om denne Appetit naaede til Fuldmægtig Haase. Han tilbød gjæstfrit sin unge Leier at spise til Middag hos hans Familie om Søndagen. Sønnen Bernhard Haase, nu værende Pastor emeritus, aabnede sit Studereværelse for ham, saa at han i kolde Aftener sad luunt ved den ene Ende af hans Arbeidsbord og skrev og tegnede. 1 Fuldmægtig Haases Huus var Brosbøll saa heldig at
Made with FlippingBook