CarlEtlarsMinder

64

Grimace forvandlede den fortrukne Dødsmaske til et ung­ dommeligt Ansigt. Det var Overraskelsen, Jerichaus Broder i egen Person, der spadserede ud i Stuen mellem de stirrende Gjæster. Dødningen i den hvide Skjorte greb Punscheflasken og satte den for Munden. Hans Kruse slog en øredøvende Hvirvel; Forstenelsen afløstes af en stormende Munterhed. Musikerens kaade Spøg lønnedes med jublende Bifald. Nu kom det vigtige Øieblik, da man gik tilbords. Saa opdagedes Ulykken, at der manglede fire Stole omkring Bordet til de otte Gjæster, forøvrigt ogsaa nogle Knive bg Gafler, kort sagt, en heel Deel nødvendige Bordartikler. Efter nogen Overveielse lykkedes det Jerichau at raade Bod paa Stolemangelen. Han hentede to af Værtindens Stryge- brædter ude fra Gangen; de bleve lagte paa Stolesæder, saa var der Plads til Alle. Taffelet begyndte. Jerichau havde kogt Vand i Ovnen og lavede Punsch. Gjæsterne lo, trak­ terede med uheldige Vittigheder, de manglende Glas erstattedes med Kopper, alt var Jubel, Ungdom og Friskhed. Pludselig bankede det, en gjennemtrængende Sang lød ude paa Trappen, Døren blev lukket op, fire Nybodersdrenge traadte ind og fortsatte: Disse Drenge benyttede en given Tilladelse til at gaae fra Dør til Dør, og Frederik Høeg Guldbergs Sang, som han digtede til Drengene, gjorde megen Lykke dengang. Gjæsterne sang med, Anton Melby hjalp til med Guitaren; men hvad forslog vel detP Hans Kruse forlod sin Plads paa Strygebrædtet og hentede sin Tromme; først en dæmpet Hvirvel, saa et Accompagnement, som i høi Grad forherligede «Fra Dør til Dør som T igger gaae vandhærdet’ danske Sømænds Sønner.»