CarlEtlarsMinder

54

Sn o re, hvorpaa Sk ø iern e havde hængt deres K læ d er op for at tørres. Paa Dandsepladsen røg et B aal under en sodet K affekjedel, og i T aterkredsen, som laae leiret i en R æ k k e henad D iget, næ rm est ved den største H ytte, fandtes kun ældre Mænd og K vin d e r, der røge a f deres P ib e r og talede sammen i et dæmpet, for enhver Fremm ed u forstaaeligt Tungem aal. H vo r der stod N ød og L id else at læ se i ethvert a f disse furede og solbræ ndte A n sig ter! A lt det m ørke og m istroiske, som U ret, Had, Vold og F o rfø lgelse frem kalder, fandt sit B illed e her. L yse n e glim tede i de smaa H ytter, a f og til blussede der Ild fra L yn gk n ip p e r, som vare hævede i V eiret paa høie S tæ n g er; en dæmpet M elodi lød fra en Skalm eie, efter hvilken Sk ø iern e dandsede paa en aaben Plads. H vert P a r holdt Hænderne trofast paa hinandens Sk u ld re, hvirvlede rundt, først langsom t, saa hurtigere, saa længe det var m uligt at holde ud. N ogle a f Mødrene forenede, medens de røge T o b ak a f smaa hollandske K rid tp ib er, det N yttige med det B ehagelige og kjæmmede deres smaa B ø rn , h vorefter H aar og A n sigt blev indsmurt med Svinefedt. N ogle trinde, smaa G rise og en velnæ ret G aas, der fulgte T roppen som trofaste Hunde, saaes udenfor H ytterne i Besiddelse a f al den Reenhed, deres Eiermænd manglede. E n dyb Fred hvilede denne A ften over Mosen. Inde fra Stien kom et ungt M enneske tilsyn e under B anken . Det var en høi og opvoxen Sk ik k e lse med langt, lyst H aar. K askjetten sad i N akken og blottede en ualm indelig bred og høi Pande, brune K in d er, blaa, u dtryksfu lde Ø ine og et muntert Sm il om de skjæ gløse Læ b er. Han udstødte et