CarlEtlarsMinder

En Daab paa Ahlheden. Hvorledes Carit Etlar fik sit Navn. ♦

u til Heden, til den m ørkebrune L y n g , hvor H jeilens Piben blander sig med V estvindens sørgm odige Su k . H ører Du dens hule og langtrukne L y d , som a f og til træ nger hen over dehvide K litb jerge P D et er H avet udenfor, som drømm er; selv i Sø vn e maa det klage. A lt er stort og taust og høitideligt her som i en K ir k e ; man frygter for at krænke Stedets Andagt. L an gstrakte B an k er, gjennem furede a f H uller og R e v n e r, der ligne dybe A r, som S o llyse t klæder i brunt og A ftenrøden i vio let F lø jl, drage deres bølgende L in ier hen over Landskabet. Hvad Du seer a f grøn t paa denne Valplads, hvor Kæm pegravene hist og her rage frem med deres smaa runde T oppe, ind­ skræ n ker sig til en en lig G yv elb u sk , under hvilken U r­ fuglen ruger sine K y llin g e r, en tynd R æ k k e R ev lin g ek rav l, hvis sorte B æ r B ro k k en i A ften besøger, nogle smaa og forkrøblede E ge- eller B irk eb u sk e, hævede lidt over L yn g e n , Skam støtter for dem, der huggede og brændte de gam le T ræ er og gjorde Sko vlan d et til en Ø rken. Svalen sk yer denne E g n , alle San gfu gle flyve i T ræ ktiden henover den,