CarlEtlarsMinder

5 °

oppe.

E ck ersb erg var den eneste, vi rigtig havde R esp ekt

for. Je g husker, hvor vi om A ftenen sad og sang ved P u lten e ; saa kom U rsin ind, buldrende og skjæ ndende; vi holdt inde med Sangen , mens han var i S tu e n ; men saa- snart Døren var lu kket efter ham, lød «D anm ark deiligst V an g og Væ nge» gjennem R æ k kern e. L id t efter aabner E ck ersb erg Døren og stikker sit gam le H oved ind. Han sagde ik ke andet en d: « E r — e r— e r— » og saae rundt i Stuen. Sangen forstummede ø jeb lik k elig og begyndte ikke paany. « Je g malede kun en k ort T id hos ham ,» sagde B ro s- bøll. « E n D ag bad jeg ham om at maatte komme ind i hans Sk o le , da jeg holdt mere a f ham end a f L u n d , der for T iden benyttede m ig som Model i det store B illed e, han den G an g malede til C h ristian sb org Slot. D et forestiller «Solen s T ilbedelse i dens O pgan g». E n tynd og langstrakt D reng sk ygger med Haanden for Ø inene i fo roverb øjet S tillin g og seer ud mod H im len. S ty k k e t blev reddet ved B randen og findes endnu paa N ationalgalleriet. T il denne F ig u r benyttede Lund m ig, det vil sige, hvad Figu ren an­ gik. H ovedet maatte D yrem aler K ellerup lægge til. Medens B illed et var under A rbeide i L u n ds A telier, der nu beboes a f P ro fesso r E x n e r, banker det en D ag paa Døren og Prinds C hristian træ der ind i A telieret. Je g vil springe ned og skjule m ig ; men han vin k er med Haanden. « B liv staaende, bliv kun staaende. — Det er en god Model, De der har, H r. P ro fesso r.» «A a ja ; men K næ et kan ikke bruges,» svarede Lund og berørte m ig med M alerstokken , som om jeg var et umælende D yr.