CarlEtlarsMinder

44

P ro fesso r E x n e r nikkede. «A a jo, jeg har væ ret meget fattig, meget fattig og siddet saa haardt i det som N ogen. Medens jeg gik paa A kadem iet, var jeg for E x - empel om Form iddagen i M alerlæ re hos en streng, men retskaffen, gammel M ester, for at jeg dog kunde have noget at holde m ig til, hvis det gik galt paa A kadem iet. Je g maatte hente 01 og væ re D reng for Svenden. D er holdtes den G an g strengt paa R angforord ningen paa de forskjellige T rin til M estervæ rdighed. E n G an g husker jeg, medens der repareredes i det gam le T heater paa K o ngens N yto rv , at de gav m ig nogle F arvep o tter at bære paa et B ræ dt over det nye Scen egu lv, og de vare altfor svæ re for mig, der var lille og svagelig. Midt paa Scenen slingrede jeg og m istede B alancen, og Farven strømmede ud o ver G u lvet. Der blev en artig Plet. Je g Medens der holdtes P rø ve paa Scenen, sad Vilhelm W iehe, der ogsaa var i M alerlæ re og saaledes allerededen G an g var i Fæ rd med at reparere det kongelige Theater, sammen med m ig i en L o g e og saae til. Je g husker tydeligt det forskjelligartede Indtryk, Forestillingen gjorde paa os. Medens jeg sad og blev mere og mere taus, revet hen i B esku elsen , blev han mere og mere livlig. T ilsid st slog han i R æ k væ rk et og raabte ganske høit: «G ud give, man var dernede og fik L o v til at spille m ed!» — Han fik sit Ø nske opfyldt. Den D ag, jeg blev forfremm et til M odelskolen, husker jeg, at Svendene sagde D e til m ig og viste mig ligesom R espekt. Det kan nok væ re, jeg følte mig stolt, langt stoltere end mangen en G an g senere, da jeg fik mere G rund til at blive det. Medens jeg gik i M odelskolen, dirigerede P ro fesso r H øyen os ud i Feriern e for at tage Stu d ier paa dog nogenlunde heelskindet derfra.

var sønderknust, menslap