CarlEtlarsMinder

43

med Anstand paa dette lukulliske Maaltid. Hjemmefra fik jeg ingen H jæ lp, uden naar min Moder en sjælden G ang sendte m ig et R u gb rø d med en K ru k k e Fedt. Skorpen gjemte jeg da til om Søndagen, Krummen var Hverdagsmad. 1 de første tre Maaneder i Hovedstaden smagte jeg ikke varm Mad og havde ingen O vn i mit Væ relse. Min kraftige C on stitution var lige ved at bukke under. E fte r­ som jeg var for fattig til at betale Professor Lund som de Andre, brugte han m ig ofte til at rive F a rv er og staae Model for sig. Saaledes gik det fremad i flere Aar. Men nu nok om mig. Je g maatte bugte mig frem.» E x n e r lo paa sin blide Maade. «Men hvor er Deres Madonna bleven af?» «D en blev efter store V idtløftigheder solgt for den ikke ublu P riis fire og tyve Sk illin g, kontant Betaling, til en æ rvæ rdig K u nstkjend er, M arskandiser i en Kjæ lder i Skovbogad e. Denne M adonna efterfulgtes snart a f lignende Mester­ væ rker, der alle gik til M arskandiseren for samme Priis. Senere hen g ik jeg F ig u rer efter hos Gibseren paa Hjørnet af S t. Anna Plads, og tjente lidt der. Anton M elby handlede i B egyndelsen a f sin V irksom ­ hed om trent paa samme Maade. Han tegnede disse fortrin­ lige, smaa K u lb illed er og solgte dem til en Boghandler med rivende A fsæ tn in g, medens jeg sad og malede Portraiter. Om Søndagen vandrede vi til Charlottenlund og vare himmel­ glade, naar vi havde Raad til en K o p Kaffe med B o llet, det var sex S k illin g til M ands; dertil indskrænkede vore Fo rn ø jelser sig den G an g. Saa høie Priser hai De vel aldrig kjendt til?» I