CarlEtlarsMinder

42

de røde Tagsteen, som jeg efterhaaanden om hyggeligt tapet­ serede med A visp apir. Dermed var A telieret fæ rdigt. Je g opnaaede v irk e lig efter mange G jen vordighed er den om talte Plads paa Kunstakadem iet og blev optaget i den underste S k o le, hvor jeg begyndte med at tegne Hænder og F ø d der,» vedblev C arit E tlar. « L igesaa en Plads i P ro ­ fessor Lu nds M alerskole paa C h arlotten borg, hvor vi tilbragte Form iddagen fra K lo k k en ni til tre, medens A kadem itim erne vare fra sex til otte om A ftenen. Paa Lu nds S k o le malede G ertn er den G an g sit første S ty k k e , « E n Faarehjord i S tø v » og sin Faders P o rtrait. Je g har havt stor G avn a f den Uddannelse, jeg saaledes fik, hvorfor jeg ikke noksom kan takke. Min O v e r b e v is ­ ning er, at for en F o rfatter er det a f lige saa stor B e ty d ­ ning at gjennem gaae M alerskolen som for en Sk u esp iller at gjennem gaae B alletskolen . Vi læ re gjennem P lastiken at beherske M idler og M ateriale, læ re En keltheders og N uancers B etyd n in g for at karakterisere Ideen i et H eelhedsbillede, v o rt indre S y n skjæ rpes — kort sagt, vi læ re at individua­ lisere, at beskjæ re den uform ede R ealitet i høiere Interessers Tjeneste. Det var nu alligevel en streng T id, og jeg g ik mangen en G an g sulten i S en g uden at vide, hvor jeg skulde faae F ø d e fra den følgende Dag. I B egyn delsen var der endnu O st og Sm ør til B rø d et, senere «kom vi om paa det tørre B rø d » , og naar det gik høit til hentede jeg for 2 S k . K artofler og for 1 S k . Sauce, skraas o verfo r i K jæ lderen. Kamm eraterne paa Akadem iet vare velhavende F o lk s B ørn , f. E x . F ib ig er, M onies, Hen- Je g husker, at de daglig betalte to S k illin g til en B o lle, jeg saae riques, L ieb ert, men de kjendte ikke mine Forhold.

*

t