CarlEtlarsMinder

4 «

gjorde i Stilhed mine Forberedelser til Flu g t, det vil sige, lavede m ig en fyldt M adkiste. Med denne gik jeg ombord hos H enrik M øller, i hans Sm akke i Fred ericia. Den Dag skiltes min Fad ers og min L iv sv e i. Hans kloge, beregnende Forstan d forstod ikke Fantasi eller K unst. V i vare store M odsæ tninger til hinanden og besade begge en ubøielig V illieskraft, der seent eller tidlig maatte hidføre et Brud. E fter denne Dag stod jeg alene og maatte bane mig mm egen Vei uden Stø tte fra Hjemmet. Je g vidste, at dette Sk rid t afkastede B ro en mellem mig og mine Foræ ldre. Seiladsen varede i tre U ger. Skipperen gav mig af og til lidt med a f P ro vian ten , ellers havde det seet galt ud. E n delig naaede vi K jøbenhavn. Je g blev sat i Land ved T oldboden, med nogle faa D alere i Lomm en, en næsten tom M adkasse og Farb ro d ers grønmalede K iste med nogle G an g­ klæder i.» «H vad tænkte De dog, da De stod der alene i den fremmede S ta d ?» spurgte flere Stemmer. « Je g tæ n k te: det skal gaae; jeg vidste desuden ikke den G an g, hvad jeg gik ind til. Je g vidste blot, at jeg vilde væ re K u nstner, uden at jeg egenlig begreb, hvad der var mit rette K ald. Je g vidste, at et nyt Afsnit a f mit L iv her begyndte, og det var med en høitidehg Følelse af Forladthed, at jeg sagde Fredericia-Sm akken F arvel. Om sider havnede jeg i et K vistvæ relse i Badstuestræde N r. 12 0 . D ette L o g is maatte jeg im idlertid snart forlade, da der ikke fandtes Sen g. De første Næ tter, jeg var i K jøben havn, laae jeg paa G u lvet med min K iste til H oved­ pude. D erfra flyttede jeg til et K vistvæ relse i B orgergad e; det tilhørte Fuldm æ gtig Haase. Dets ene Væ g bestod af