CarlEtlarsMinder

Undseelse vedblev. Hun gjorde U n dskyldning for A lt hvad her præ senterede sig : saa manglede der tilstræ k k elig Plads ved B ord et, saa var der ingen G afler, eftersom E n h ver spiste med Spidsen a f sin K n iv . Den gam le Mand lo d eraf og vedblev at finde Ord til en Underholdning, som behagede K ronprind sen , der im idlertid laante den R eform eertes F o ld e­ kniv til at skræ lle sine K artofler med. Dermed var B esø get endt. Den fremmede G jæ st reiste °§ g ^ . Jaq u es og den ældste D reng fulgte ham til D øren; den Y n gste blev siddende paa sin Plads. Han meente at have lidt U ret og vedblev rolig at spise R esten a f hvad de Andre havde levnet. Da Manden kom tilbage, og K onen dæ kkede a f B ordet, laae der under Prindsens T allerken en sammenrullet Fem rigs- dalerseddel. En Somm erdag i Ferietiden lod den geniale og vel- anseete R e k to r Rosendahl sin S k o leb ygn in g reparere. Der er udgaaet flere dygtige E le ve r fra hans S k o le, — hvem kan huske dem A lle? Meest bekjendt blandt disse er uden T v iv l Hans B røchner, senere P ro fesso r i Filosofi ved K jøbenhavns U n iversitet, en B eun drer a f H egel og ivrig Kæm per for en fri og human L ivsan sku else. Han døde desvæ rre tid lig og ligesom sine Søskende a f B rystsyge. A ltsaa, Hr. Rosendahl lod sin S k o leb ygn in g reparere. D er blev stillet en Brandstige op mod T aget, Stigen gled, en gammel Muursvend faldt ned a f den og laa nu udstrakt og bevidstløs paa Steenbroen, medens hans K amm erater løftede en D ør fra det nærmeste Huus, for derpaa at bære ham til hans Hjem. 1 det Samme kom hans K o n e til Stedet med en K ru k k e M iddagsmad. Hun udstødte et gjennem trængende S k rig , sank ned ved den B evidstløses Sid e, lagde hans H oved