CarlEtlarsMinder

1 3

«Han vil dø en a f Dagene,» svarer K lo k k ere n ; «saa- dan et L ig to g har jeg ofte seet herude mellem G ravene. Det skal aldrig slaa feil, at vi k ort efter komme til at kaste K u le for den, hvis N avn staaer paa K isten .» C arl kommer hjem og fortæ ller, hvad han saae. Palle Lund døde for tre Dage siden. — Der bliver aldrig noget a f den D reng.» Jen s Sin d b erg rystede atter eftertænksom t paa Hovedet. «D er er m eget besynderligt til i V erden,» sagde han om sid er; «men den H istorie er for R esten ikke mere ube­ grib elig, end hvad de fortæ ller om d e t S k ib derovre i Kjø- benhavn, det gaaer ved R ø g og Damp, eller hvad det nu er, og' som kommer her til os im orgen.» har jo allerede fartet længe ovre i Ø resund.» «D et er i alle T ilfæ lde en brandfarlig H istorie at faae ind i vor H avn, saa næ r under Fæ stningen. Det er m ig , som har med Ild og L y s at bestille, saa jeg maa vel bedst forstaa m ig paa den S a g ; man er da ikke B randinspektør for ingen T ing. Hvad skal disse nymodens, livsfarlige Ind­ retninger til? Handel og Sam kvem har jo bestandig gaaet overm aade vel uden dem. Varerne komme og gaae som de skal, op gjennem Holsten. Je g sender hver fjortende D ag 200 0 Pund T o b ak ned til V arde og kjører selv be­ sindigt gjennem H ederne uden Sparkem ent og Ildsfare.» Sam talen blev afbrudt, idet en lille Mand kom ilende op fra H avnen. Han bar en Tomm estok i Haanden, den han slo g ud med, efter en dyb H ilsen, som gjaldt B ran d ­ inspektøren. «D et er Slud der og O vertro altsammen.» « Je g har læ st derom i R ib e r A vis. « C a le d o n ia »