CarlEtlarsMinder

254

D r. phil. A lex. Thorsøe. De F leste kjende denne Mand med det sydlandske Fysio gn om i, den personificerede B egeist- ring for det Sto re og Skjøn n e, for L iteratu r og K u nst. Den historiske F ilo s o f eller filosofiske H isto rik er, der nu i over tredive A a r har oprullet H istoriens læ rerige T radition er, traadte derefter frem og talte, støttet til egen E rfarin g som D iscipel paa H erlufsholm S k o le , om den Indflydelse, C arit E tlar havde udøvet paa den opvoxende akadem iske Ungdom , idet han styrk er dens religieu se og m oralske Fø lelse og væ k k er G læ de og Stolthed hos den over Danm ark. Han sluttede med følgende O rd : «D e har tillige gjennem Deres Sk ild rin ger lagt an paa at væ kke Æ re fry g t for det nedarvede Kongedømm e. Skjøndt De er en Friheden s Mand, er De, i L igh ed med de L ib erale i En glan d, en loyal Undersaat o verfo r K ron en . V ilde man væ lge en D evise, under hvilken hele C arit E tlars digteriske V irksom hed kan sam les som under en H oved ru b rik, da vilde denne lyd e: « F o r G u d, K o n ge og Fæ drelan d.» Den 7. A u gu st 1 891 var i Sandhed en Fest- og Hæders­ dag for C arit E tlar. Det følgende A ar flyttede den gam le D igter fra H oved­ staden ud i landlige Om givelser. Han har b ygget sig et nyt Huus ved Fod en a f en Kæm pegrav, i L æ bag en S k o v . P oesi og G randuft og nye B lom ster skyde op om ham. H er lever han sit eget L iv u fo ran dret; han selv er ogsaa vedbleven at væ re den Samme. C arit E tlar ender B ogen «Z ilo » med følgende O rd : «D er i Egn en traf man altid Mand ogH ustru sammen, de vare uadskillelige, de T o , de beskjæ ftigede sig kun med hinanden og havde bestandig saa meget at fortæ lle, som om de, hver G an g de saaes, mødtes efter en lang A dskillelse. -