CarlEtlarsMinder

9

«N aa, hvad siger saa V eiret im orgen, Jen s Sin d b erg?» spurgte Jø rgen Christian. Sin d b erg stod op og kiggede om H jørn et, hvorfra H im len viste sig i vid U dstræ kning over B yen s Huse. E fte r lidt B etæ n kning skød han Huen tilbage og sagde, som om han læste op a f en B o g : «Svalen flyver lavt, det seer mig noget dvask og muggent ud. Det b liver T aage i M orgen tid lig ; men henimod M id­ dag sprin ger hun om i N ordvest med klart V eir o. s. v.» Jen s Sin d b erg var overm aade k lo g ; der var ikke den T in g i B yen , uden at han jo vidste B esked derom . S lo g hans Spaadomm e ikke altid til, rystede han m isbilligende paa H ovedet og sagde: «D et skulde nu alligevel have væ ret T aage, som jeg m een te.» «V i skal kjøre Hø hjem imorgen og maa have godt V eir dertil,» bemæ rkede Jø rg en Christian og blæ ste store T o b ak ssk yer fra sig. «H vad er det for et Sp ektakel oppe i G ad en? D ren­ gene slaaés vist. C arl er bestem t paa Fæ rd e deroppe.» «D et kan nok ligne ham. Han b lev sk ik k et op til G ltickstadt med Assurancepolicen. 1 Stedet for at besørge sit Æ rin d e er han vel nu i K lamm eri.» « Ja , L iv er der i ham. Forled en saae jeg ham komme hjem efter en voldsom B ataille med Salom on Natans den lange Søn . Han var blodig om Næ sen og havde vist faaet m orderlig K laps. Men det er godt at prøve sig frem. Hvad har 1 ellers tænkt at gjøre ham til, naar han kommer til Sk jelsaar og A ld er?» « Ja , G ud veed det. Je g faaer aldrig nogen Fo rn ø ielse a f ham. Læ se, læse, det er hans B estillin g. Fo rgan gen Søn dag listede jeg mig efter ham for at see, hvordan han