CarlEtlarsMinder

>75

mindre den urene Kvinde. Ja, hvor underligt det end lyder, han har aldrig, sig bevidst, talt med denne Type. Karakteristisk for ham er saaledes. ogsaa, at han aldrig har gjæstet en Sangbeværtning eller deslige Steder, og i det Aar 1896 spurgte han: «Hvorledes er der egentlig indeni saadan en Varieté? Sidder man som i et Theater?» At han dog har havt et skarpt Blik for den leflende Kvindes Egenskaber, beviser for Exempel Generalinden 1 «En Bal­ nat», en Figur, der er skabt efter levende Model. Den «jodlende» Side af Tilværelsen har- ikke havt nogen Tillokkelse eller Inspirationsværdi for ham. Hvor han derimod troede at finde sit Billede virkelig­ gjort, kastede han sin hele Lidenskabsfylde, hele sin Ære­ frygt og Tilbedelse i Vægtskaalen. Saa fremstod Figurer som «Wanda» i «Artist», i «Naar Hjertet vaagner», Else 1 «Fangen paa Kalø», «Gazela», Theone i «Zilo», Clara Walmoden i «En Balnat» o. s. v. Ligesaa hurtigt som Billedet fremstod virkeliggjort for Etlar, kunde det imidlertid atter udvidskes af den Udvalgte selv ved en uskjøn Bevægelse, en høi Latter, et slet valgt Udtryk, men fremfor Alt ved en uædel Hjerteytring. Der blev da atter pludselig tomt og stille i den nylig saa straa- lende Festsal. Det legemlige Forbillede var saaledes underordnet det aandelige.Han fandt sin Styrke i en usvækket Tro paa Drømmen. Han vidste, at den var til, selv om det ikke skulde falde i hans Lod at lære den at kjende 1 Livet.^ Herer maaske Hjertepunktet i Etlars Produktion, hans faste Tro paa, at det Store og Gode er til, paa de Forbilleder, han skabte: de ere til. Det er hans bæren e Livsanskuelse, der levendegjør og overalt har Berørings-