CarlEtlarsMinder

176

punkter i Læserens Bryst, at sige, hvis han er i Besiddelse af Organet til at opfatte netop dette med. At karakterisere og, skildre Digterens Værker i denne Periode er at karakterisere hans eget Liv. Han drog sig mere og mere tilbage fra Selskabslivet. Hans gamle Venner holdt af og til om Aftenen af at samles i Hjemmet ude i Frederiksberg Allee og fylde det stille Huus med Liv og Kunstneraand. Iblandt Gjæsterne var jævnlig H. C. Andersen, Hultmann, Vilhelm Wiehe, P. Schram. «Jeg husker dem Alle saa tydeligt,» siger han selv; «jeg kan endnu høre Schram en Aftenstund, vi længe utaal- modigt ventede ham, med vældig Røst bebude sit Komme ude i Entreen. Jeg lukkede Døren op og seer til min Forbauselse Schram af alle Livsens Kræfter staae og spise en Julekage. «Den saae saa mageløs ud nede paa Vesterbrogade, og jeg kommer lige fra Theatret, skrupsulten, rædsom!» for­ sikrede han, rettede paa sit hvide Bryst, traadte ind og var den fuldendte Verdensmand. H. C. Andersen læste gjerne sine sidste Eventyr op; den lille Pige med Svovlstikken bevægede os meget. En Aften skrev han til Husets lille Datter:

«Maanen skinner, rund og stor, over Mark og Mose; men i Dalens Stilhed boer Poesiens Rose.»

Goldschmidt holdt meest af at komme alene, naar ingen Andre vare tilstede; saa fortalte han mangehaande Historier, som Ingen faldt paa at tvivle om, siden det var den ironiske Goldschmidt, som fortalte. Han dvælede især