CarlEtlarsMinder

>74

deres Følelse, uovervindelige i deres Hengivenhed, som kunne Alp fordi de t r o e ? » spurgte engang en Kri­ tiker. «Disse Kvinder, der lige saa lidt minde om Helgen­ billeder som om importerede Grisetter.» Kvinden har i bedste Forstand øvet stor Indflydelse over Etlars Aand. Fra hans Ungdom levede for ham et ophøiet og ædelt Billede, der vanskeligt lod sig tilsyne i Virkeligheden, men som var stærkt nok til at overskygge denne. Carit Etlar lærte aldrig at slaae af paa sine Ffor­ dringer eller at gaae paa Accord med sig selv overfor denne Drøm. Alt eller Intet. «Saaledes som Herrens Aand hvilede over Vandene, da han skabte Verden, saaledes har en Kvindes Aand hvilet over Alt, hvad Manden frembragte af Stort og Godt,» skrev Digteren engang foran i et Værk. At en saavel i psychisk som i fysisk Henseende stærkt udrustet Natur som Carit Etlars fra Dagens sløvende Gjer- mng har søgt tk Inspirationens Kiide saaledes som andre Digtere i deres letbevægelige Stemningsfylde, det er vel en Naturfølge. Dog skiller Etlar sig fra Mange deri, at hans Forbillede, hvis Følelsesstyrke bar ud over alle Hensyn, Hindringer og Standsforskjel, og hos hvem Damens fiint ud­ viklede Personlighed stod paa Høide med hendes Følelses­ udvikling, maatte findes legemliggjort for at kunne tiltale Digteren. Folkets reneste Pigeskikkelse, dets stærke, trofaste Kvinde, der ofte findes i hans Værker, for Exempel i de to Ditmarskerkvinder i «Viben Peter», i «Et kongeligt Eventyr», i «Martha fra Sigersvold», denne Type, for hvem Digteren nærer Ærbødighed, har dog aldrig været istand til at vække nogen varmere Tilbøjelighed hos ham. Endnu