CarlEtlarsMinder

157 mere og mere indtaget i det originale Kunstværk. Forsøget lykkedes, og en Form tilveiebragtes over Antiken; men imedens han var ifærd med at støbe den Figur, som endnu pryder Villaens Façade, sprækkede Formen, og Arbeidet blev kun reddet ved, at han slog Armene om Formen og holdt fast, til Gibsen stivnede. Da Huset var færdigt, kaldte J. H. Lund Eieren til sig. «Jeg har en god Nyhed til Dig: jeg har saa godt som solgt Dit Huus,» sagde han. «Aldrig i Evighed!» var Svaret. «Jeg har bygget for selv at fæste Bo. Nu vil jeg lukke mig inde og skrive.» «Snak! Du skal sælge og være glad derover. Imorgen, Søndag, kommer Kjøberen ud til Dig. Du vil velsigne det siden.» Sørgmodig stod den unge Mand næste Formiddag paa Stilladset og satte Gesims op under et Loft. Modellen til disse Gesimser havde han nylig hjembragt fra det gamle Slot i Sønderborg, hvor han havde aftegnet nogle smukke Dekora­ tioner, Rosenfalk støbte dem, og de skulde nu pryde Lof­ terne i det Huus, der dog aldrig kom til at huse hans Drømme. En ældre Herre banede sig Vei mellem Tønder og Brædder hen mod Eieren. «Her ryges ikke,» raabte Eieren barsk. «Jeg ryger ikke selv herinde.» «Jeg er Etatsraad Vibe og agter at kjøbe dette Huus, som er mig anviist af min gode Ven, J. H. Lund.» «Jeg troer ikke, der bliver Noget af den Handel; Huset koster femten tusind Rigsdaler,» svarede Carit Etlar i det Haab, at denne uhørte Sum skulde umuliggjøre Salget.