CarlEtlarsMinder

1 5 6

Gods med en ophøiet Selvfølelse og synlig Bevidsthed om eget Værd. Han bekræftede saaledes atter den Tro, der gaaer igjennem Carit Etlars Produktion, at der ikke saa let findes et menneskeligt Væsen, selv paa Samfundsstigens nederste Trin, uden at det rummer Mulighed for det Rette og Gode. Lysthuset var reist paa Jordstykket. I ledige Stunder blev «Jeanne Tujon» skrevet til «Flyveposten», et ungdom­ meligt Arbeide, der senere er omarbeidet under Navnet «Krybskytten». Alt imedens hævede den første Villa i Frederiksberg Allee sig over Engene. Professor Hetsch stod en Dag og kritiserede Bygningen. En Mand kom forbi, hilste ærbødigt og spurgte, «om dette, med Forlov, skulde være et Slot.» «Nei, det skal være et Hospital,» svarede Hetsch heftig og vredladen, «hvori man sætter Folk ind, som gjør dumme Spørgsmaal. » Dermed vendte han Manden Ryggen. Under Opførelsen boede Etlar i det halvfærdige Huus. Et halvt Aar senere var Værket fuldbragt og Eieren stolt og sjæleglad. Huset ligger der endnu, et lille Stykke oven­ for Platanveien. «Villa Rienzi» er dets nuværende Navn, og det er ikke undergaaet synderlige Forandringer. Paa BygningensFaçade findes den samme Afstøbning af en antik Figur, en dandsende Bækkenslager, som Etlar har støbt. Professor Bissen hjemførte Originalen; en Dag fandt den unge Forfatter den som Brudstykker i den gamle Kunstners Atelier og bad om Tilladelse til at sætte den sammen. «Den lader sig ikke reparere,» sagde Bissen med et Suk. «Tillad mig at forsøge det,» sagde Etlar, som blev