CarlEtlarsMinder

i 55 dom,» sagde han, «og forstrækker Dem saaledes med de første, nødvendige Midler til at komme ordentlig igang for. lmorgen gjør De bedst i at gaae til min Tømmermester Hytt- mann med denne Seddel; han vil udlevere det Tømmer, De foreløbig behøver, og tilsee, at De bliver ordentlig betjent.» «Min Fader lod enhver af sine Drenge lære et prak­ tisk Haandværk, inden vi forlod Hjemmet; jeg har saaledes lært at være Snedker og forstaaer mig selv lidt paa Tøm­ mer,» svarede Carit Etlar med Selvfølelse. Det er i det Hele et Særkjende, at han altid har sat megen Priis paa sine praktiske Kundskaber, hvoraf han er­ hvervede endeel i Barndommen, senere paa Akademiet og i Livets Skole. Han skrev saaledes senere i et Anfald af Snedkerbegeistring, eller Digteroveranstrengelse ved sin Høvle­ bænk, med Blyant paa Døren nede i hans fuldstændig ud­ styrede Snedkerværksted i Frederiksberg Allee, da Goldschmidt en Dag meente, at han burde have Skilt ude: «Kom saa snart igjen og fortæl, hvorledes det videre gaaer,» sagde J. H. Lund, idet han fulgte Carit Etlar ud paa Trappen. Henrykt ilede den unge Kunstner næste Dag til For­ retningerne; Slaverne mødte og bleve efter nogen Tids Be­ handling heelt flinke og lystige til Arbeidet; de syntes, det var Festdage, de tilbragte ved Byggeriet, og Byghenen turde snart betroe dem, hvad det skulde være, endog sin Pengepung, hvilken han en Dag gav i Forvaring til en af de Slaver, som havde værst Ord paa sig. Da han vendte tilbage om Aftenen, afleverede Tøihuusfangen det betioede «Mange Bøger skrev han — uh ha! D ygtig Snedker blev han, Hurra!»