CarlEtlarsMinder

>54 paa hans Jord og nu rolig sad paa en Tømmerbuk og saae til. Carit Etlar blev grebet af en retfærdig Harme over saaledes at see sin Eierrettighed krænket og foer op fra Brøndhullet, overstænket af Leer og Søle. «Naa, saa De er af den Slags Folk, det kan jeg lide,» sagde den gamle Herre, Jens H. Lund, med et Smiil over sit velsignede Ansigt. «Kom nu herhen og spiis lidt med af min Fastelavnsbolle. laften skal vi hjemme hos mig tales nærmere ved om Sagen. Dette her kan jo ikke blive til Noget.» «Ikke blive til Noget! See, deroppe i Enden af mit Jordstykke er vi ifærd med at reise et lukket Lysthuus. Der sætter jeg mig nu til at skrive en Fortælling om Kjø- benhavnerliv; den er bestilt af Jacob Davidsen til «Flyve­ posten». Det giver Penge til Dagløn; Arbeiderne vælger jeg ud blandt Slaverne i Tøi- og Rasphuset; de er billige.» «Kan De holde Styr paa de Karle?» spurgte den gamle Mand tvivlende. «Ho, ho!» svarede Digteren og strøg fornøiet sine lerede Hænder af paa Beenklæderne; «det gaaer, det skal gaae.» «Ja nok,» tilføiede en dyb Basrøst, og Billedhuggeren Rosenfalk, som i den Tid var nøie forbundet med Forfat­ teren, traadte frem og forestillede sig som Carit Etlars Kon­ tubernal og Medarbeider. «Naa ja, kom saa hjem til mig iaften,» sagde den gamle Rigmand, synlig fornøiet med, hvad han saae. Dermed gik han. Samme Aften traf Brosbøll J. H. Lund ved en Gaase- steg i hans gammeldags Stue. «See, nu tager jeg Prioritet i Deres tilkommende Eien-