CarlEtlarsMinder

>45 Goldschmidt lagde fortrædelig fem Rigsdaler paa Bordet og gik. «Det var til en delikat Middagsmad i Montmartre,» bemærkede Møller og stak Sedlen i Lommen. Efter Aftale skulde vi samme Eftermiddag mødes med Professor Hermansen og Goldschmidt, for at lære Paris at kjende ved Lys. Møller var vor befarne Fører. Jeg traf ham ved en af de smaa Boder langs Seinen. Han havde netop sluttet en Handel og kom mig straalende imøde. «See, hvad jeg fik for Røverkjøb: en Diderot og Saint Beuves «Causeries de lundi!» udbrød han og klappede kjær- tegnende den sistnævnte Bog. «Beuve forstod sin Kunst, Sukker til Alle — saadan burde jeg ogsaa gjøre.» «Javist, blot lettere sagt end gjort, Peter Ludvig. De skulde blot lægge Mærke til, hvad han saa kjønt siger om Forfatterne: «Dersom alle Markens Blomster vare gule, saae det kjedsommeligt ud. Enhver Farve har sin Berettigelse og fremhæver de andre».» «Det passer blot ikke for mig,» svarede Møller og lo. — «Der gik Pengene til min Middagsmad. Nu giver De vel Kaife?» Den Aften var han veltilfreds med at føre os ind i, hvad han kaldte «en folkelig Forsamling», hvor Vildskab og Smagløshed tumlede sig i de frieste Former. Det gjaldt om at faae Plads paa Balkonen, hvor Englændere og øvrige Reisende applauderede Kankanen, som hverken dandsedes af Ungdom eller Livsglæde. Jeg husker, at Professor Her­ mansen saae yderst forlegen ud, og at Goldschmidt var gnaven ved sin egen Flaske Viin, hvoraf han selv Ingenting fik. Kort efter forlod Hermansen og jeg Festen. Gold- 10