CarlEtlarsMinder

1 4 0

falmet Tæppe, bag hvilket der skjulte sig en ikke righoldig Garderobe. I dette Værelse holdt hans Venner af at samles. Møller kunde være en behagelig Vært, livlig og satirisk. Der har jeg mødt Goldschmidt, som havde en Deel Samarbeide i forskjellig Retning med Møller, og efter hvis Dom han rettede sig i sine egne Compositioner; Liebenberg, Anton Melbye, Chiewitz, Grüne, Arbo Maler, derskrev en heel Deel i «Korsaren» og flere andre af TidenslyseHoveder. 1 dette lille Rum arbeidede han Dagog Nat, her gjærede hans «frisindede» Ideer. Her besøgte jeg hamofte. Vi arbeidede ved Grünes «Kjøbenhavnsposten», «Korsaren», «Gæa» o. s. v. Hans Fantasi var langsom, Spot og Satire derimod velkomne Soldater, der bestandigstod til hans Tjeneste. Det kostede ham Møie at fuldende, hvad han skrev. Naar han ikke strax afsendte sit Manuskript, kunde han sidde og lægge hvert Ord paa Vægtskaalen, forandre, omarbeide, udbedre enhver Tanke. C o n c en tra tio n var hans Hovedbestræbelse: i en Sætning af sammentrængt Om­ fang at udtrykke sin Tanke saa vægtigt og rammende som muligt. Enhver selvbehagelig Vidtløftighed var ham imod; han kunde sidde og ærgre sig, vrænge ad og karrikere en saadan. Enhver kunstlet Vending eller Billede, hvori Kri­ tiken søger at gjøre egen Aandrighed gjældende, var ham modbydelig. «En dygtig Kritik bør gaae op i sin Gjenstand,» var hans stadige Formaning; «igjennem Selvfornægtelse naae vi først vort Herredømme.» P. L. Møller tiltroede sig ikke alene at tilhøre «Aands­ aristokratiet», men at være kaldet til at lede det. Hertil regnede sig en Række mindre Begavelser, som til Gjen-