CarlEtlarsMinder

1 3°

Paa Bordet laae en itubrækket Hvedebolle ved Siden af en tømt Portviinsflaske. Den Syge vendte sine dybtliggende Øine mod mig, kunde næppe tale og rakte en mager Haand ud til Afsked. Jeg troede at have seet Hertzog for sidste Gang.» Han naaede da Rom; men der fordybede han sig fuld­ stændig i Studiet af Oldtiden og det gamle Roms første christne Dage. Det gik ham som den bjergtagne Pige, der spandt det røde Guld; kun beholdt han det ædle Metal, han saa møisommelig havde samlet, da han igjen saae Dagens Lys i sit Fædreland, medens hendes nok blev Aske. Han vendte hjem med Mapper fulde af mesterlige Tegninger. 1 Rom gjorde Hertzog Bekjendtskab med en fornem svensk Dame, Malerinde. Dette Møde skulde blive af Betydning for den eensomme Mand. Hun deelte hans Begeistring for Kunsten; naar Aftensolen rødmede bag Campagnens Slette, færdedes de i hinandens Selskab mellem Fortidens Ruiner. Hertzogs lidet soignerede Person egnede sig dog næppe til at fremme hans Ønske: at vinde hende til Hustru. De skiltes, og han forblev senere ugift, eensom i sit mørke, uhyggelige Hjem i Skvaldergade, som dog for ham aldrig blev eensomt. «Deroppe,» skriver Stein saa smukt, «lyste hans klare Aand, og han skabte i de mange stille Timer ved Geniets Magt de deilige Kompositioner, der vil sikre hans Eftermæle.» — «Du hører ikke til vor Tid,» sagde Carit Etlar en Dag til ham oppe i hans Stue, hvortil han drog sig tilbage, sky og utilbøielig til at omgaaes Andre; «Du skulde være født blandt de gamle Grækere.» «Er det min Feil eller Tidens?» spurgte han med et sørgmodigt Smil. «Hvorfor skaber de sig saadan og blive