CarlEtlarsMinder

1 1 6

Næste Morgen, da jeg kom ind i Blichers Værelse, fandt jeg ham sovende i Klæderne med den ene Støvle halvt aftrukket. «Præstens Toddy var stærk og jeg svag,» forklarede han. «Jeg er bange for, De ikke antage mig for nogen Kammerherre. — Nu skal vi over ad Galten til; der boer Taterkvinden Kesten River. Jeg trænger til at faae mig en Passiar med hende.» Saa vandrede vi ad Galten til. Idag var Blicher den Gamle, fornøiet med Alt, saae sig glad paa Alt og havde tusinde morsomme Historier, hvoraf han begyndte den ene, for at fortælle videre paa en anden og ende en tredie sam­ tidig med, at han improviserede nogle smukke Vers, som jeg desværre ikke strax skrev ned og siden glemte. Blicher havde sin Bøsse paa Nakken og Jagttaske over Skulderen; men der blev ingen Jagt af dengang. Henved Middag naaede vi Kirstens Huus, udenfor Galten. En lille Tue, som næppe ragede tre Alen i Veiret, halvt Straa og. Lyng, halvt Græstørv, det var det Hele. En Kaalhave, omgjærdet af et sammensunket Dige, laa ved Stedet. Den blaa Røg steg op af et Hul i Taget, en spraglet Hane stod bundet ved det ene Been og hilsede vort Komme med et gjennemtrængende Gal. Der var intet Vindu i dette Huus; men i den lille Karm, hvor Ruderne skulde sidde, laa et sammenrullet Stykke Dynevaar til at stoppe ind i Aabningen, naar Regnen og Stormen kom. Lejligheden indenfor bestod kun af et Rum, hvori en rødmalet Skotrok, et lille Bord, fastrammet i Leergulvet og et Ildsted, næsten optog al Plads. Paa den ene Væg hang to udspilede Katteskind; midt paa den anden Væg var der fast- klinet et Billede af en Helgens Martyrdød paa Baalet, hvor­