CarlEtlarsMinder

en Kakkelovn; paa sidste stod to Hjerneskaller, hvori han udkradsede sine Piber med et Storkenæb. Disse to Hoved­ skaller havde han en Nat, da han gik over Ødum Kirke- gaard, taget i Beenhuset; men pludselig kom der en saadan Rædsel over ham, at han i fuldt Løb kom hjem med Død­ ningehovederne. Paa Væggen hang en Karrikatur af Prindsen og Hertugen af Augustenborg med Strikke om Halsen; under det stod: «Højforrædere bør hænges». Da han var en Kujon, og Fjenden nærmede sig i 18 4 8 , tog han dem ned. Naar han var hjemme, laa han altid paa Ryggen i Sophaen, hvorfor hans Klæder oftest vare slidte paa denne Legemsdeel. I Hr. Collins Haandskriftsamling findes et Brev fra Sneedorff-Birch, hvori han tildeels skildrer sig selv. Men det var ikke om den ulykkelige Sneedorff-Birch, her skulde fortælles. Da Blicher saae Etlar, forlangte han, at de skulde gjøre Følgeskab. Carit Etlar fortæller herom: «Blicher begyndte denne Dag overgiven og jublende som et Barn; hans Stemning fik Udtryk i Smil og Velsignelse til Alt omkring ham. 1 et saadant Øieblik kom de frem for Lyset, disse hans Sjæls rige Børn, veemodige og klagende selv i deres Lykke, humoristisk spøgende selv i hans Smerte. Hvor mange straalende Planer undfangede han ikke i saa- danne Øieblikke? Hvor mange ufødte Mesterværker for­ jættede han Fremtiden? — Lidt efter kunde en saadan Stemning slaae over i aldeles modsat Retning. Da kunde han sidde hele Timer og stirre frem for sig, taus, sammen­ sunken og aandsfraværende. Hvad han grublede over i dette mørke Mellemrum, var ikke blot den udstrakte Lyngegn, det var blege og sørgelige Syner fra hans eget Liv, der droge forbi ham, gjennemlevede Kampe, bitre Skuffelser, 8