CarlEtlarsMinder

1 04

staaelige, fordi han knapt nok. kjendte Tidens Cliquevæsen og endnu mindre begreb, at Partiskhed spillede under Dække imod ham. 1 «Cameronernes» Sted indleverede han et nyt Skuespil «Dione», der blev opført og med Rette ikke gjorde Lykke. «Streg, ud, streg ud!» sagde Hertz til ham; «hvad De streger ud, det piber man ikke ud.» Nye Arbeider havde allerede hos Forfatteren, da næste Saison kom, fortrængt «Cameronerne»; det blev lagt paa Hylden og ligger der endnu. Etlar gav maaske selv, ofte uden at vide det, An­ ledning til Uvillie; han gjorde idetmindste Intet for at bi­ lægge det Fjendskab, hans begyndende Ry skabte ham, som enhver anden gryende Storhed. Tværtimod. Han stødte for Exempel den venligsindede Overskou fra sig. En Dag var denne kommen op til ham og havde spurgt, om de ikke i Fællesskab skulde skrive et Stykke. Brosbøll havde ikke megen Sympathi for Overskous Produktion og spurgte ironisk med sit blideste Smil og med Hovedet fuldt af Victor Hugos Skildringer, hvad det skulde være for en Dukkekomedie. Overskou forlod ham opbragt. Angaaende hiin Tids Kritik staaer for Resten følgende at læse i Overskous Theaterhistorie: «Det var ikke nok, at enhver Clique anvendte Alt for at faae sine Udvalgte trukne frem; men disse skulde staae alene som beundringsværdige. Derfor maatte tillige alle Andre, der fremtraadte med Krav paa nogen Opmærksom­ hed, stødes tilbage. — Det var altid ved Bedømmelsen af et Kunstværk først og fremmest om at vide, hvem For­ fatteren var.» — 1 Minnis Café samledes en Deel gode Hoveder. Herfra