CarlEtlarsMinder

i 0 3

blev hans næste Arbeide. Det foregaaer i Høiskotland og røber et nøie Kjendskab til Ossians Aand. Det blev an­ taget til Opførelse paa det kongelige Theater og benyttet til Holsts Sommerforestilling sammesteds 18 4 6 . Kort før Forestillingens Begyndelse mødte Etlar Kristian Mantzius, der var iført lange Vandstøvler: «Jeg har for­ beredt mig paa, at vi i Aften skulle vade i Blod til over Knæene,» raabte han til Forfatteren i Forbigaaende. — Stykket gjorde et stærkt Indtryk, og Bifaldet bragede, saa at dets Forfatter, trods senere Arbeiders gunstige Modtagelse, for Exempel «Tordenskjold i Dyne­ kilen», mener ikke at have hørt lignende. «Dette Drama udmærker sig,» som det hedder i Theater- historien, ved mange kraftige Scener, ved livfulde Karakteer- skildringer og ved et godt theatralsk Anlæg. Det modtoges med stærkt Bifald.» (Overskou.) De uforholdsmæssig heftige og bitre Angreb Dagen efter Opførelsen fra enkelte Presseorganers Side maa derfor sikkerlig tilskrives samme «Velyndere», der paa Forhaand havde arrangeret den tidligere omtalte lille Sammensværgelse, som skulde udpibe «Eiaghs Sønner». Theaterdirekteur Bruun sagde senere: «Jeg var nær­ værende ved «Cameronernes» Opførelse. Den gjorde et kolossalt Indtryk. Theatret var tilsidst i Oprør fra Gulv til Loft; det dundrede, brusede, summede. Men hvilke Karle deroppe paa Scenen, Michael Wiehe, Hvid, Holst, Krag! Jeg glemmer det aldrig. Hvor blev dog det Stykke af?» Dagen efter denne Opførelse hentede Etlar imod Collins Ønske sit Stykke hjem, for at- forkorte det, rimelig- viis intimideret af de for ham uforstaaelige Kritiker. Ufor-