Børsen_1619-1915

22 andre Kunstnere drev han selvstændig praktisk Virksomhed ved Siden af sit Embede. Hofmaleren Karel van Mander havde saaledes Gæstgiveri i sin Gaard paa Østergade; Hans Steenvinkel har vel væsentlig tjent sit Udkomme som Bygningsentreprenør for Kongen. Tillige var han større Ejendomsbesidder: 1628 omtales hans Hus i Silkegade; 1632 erholdt han kgl. Skøde paa Ejen­ dommen Hjørnet af Silkegade og Pilestræde og paa et stort Grundstykke mellem Proviantgaarden og Børsen. Om Hans Steenwinkel d. y. som kgl. General-Arkitekt og Bj^gmester har været en ligesaa god Arbejdsleder som Arkitekt og Tegner, kan man mulig nære nogen Tvivl om efter Kongens Skrivelse af 17. Oktober 1640 til Bentemesteren Jørgen Lind angaaende Gageringen af Lenert Blasius, som efter Hans Steenwinkels Død var bleven udnævnt til hans Efterfølger. Det hedder her: »den nye Bygmesters Bestilling skal giøres paa 600 Daler, og omendskiønt Besoldningen løber højere end den forriges, og han Intet kan tegne saa vel, saa kan han dog bedre staa Værket for end som den forrige.« At forestaa de kongelige Byggearbejder har forøvrigt næppe været nogen let Sag, lunefuld og impulsiv som Christian IV var. Ofte har det sikkert ogsaa knebet med at erholde de fornødne Materialier, vanskeligere endnu var det til Tider at faa de kontante Penge. I hvilken Grad Hans Steenwinkel dog har nydt Kongens Tillid, ser man bedst af det Antal betydelige Arbejder, der i Aarenes Løb lagdes i hans Haand, saaledes paa Frederiksborg og Kronborg, ved Christian IV’s Gravkapel i Roskilde, Kirken i Christiansstad, Valdemars Slot paa Taasinge og endelig ved Børsen, hvis ledende Arkitekt han var, ligefra Arbejdet paa denne blev paabegyndt. Den ovenfor omtalte Kontrakt om selve Bygningen, er Kontrakten af 4. Maj 1619 med Hans Steenwinkels Broder Laurids Steenwinkel om Portalen til Børsen, samt med denne og Her­ mann Rollefinck i Forening om det øvrige Sandstensarbejde: »Christian den Fierde G. A. V. at Vi naadigst haver ladet fortinge med nærværende Brevviser, Laurids Steenvinkel, Steenhugger, at skulle hugge Portalet paa Børsen, som her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn skal opbygges, efter den Afrids han Os derpaa underdanigst leveret haver. Og have Vi naadigst be­ vilget fornævnte Laurids Steenvinkel, for fornævnte Portal at hugge, (dog istedetfor de tvende Billeder skal være tvende Piller) til Arbeidsløn at mue bekomme Eet Hundrede Rigsdaler, enhver til 5 slette Mark. Desligeste haver Vi og naadigst med fornævnte Laurids Steenvinkel og Hermann Rollefinck, Steenhuggere, alt det andet Steenhugger-Værk, hvis af Steen skal til fornævnte Børs hugges og forfærdiges, fortinge ladet, og dennem for hver af de store Vinduer med deres Fronte- spidse, Architrave, Lister og hvad i deres Begreb forfattes, bevilget at mue bekomme 15 Rigsdaler, for hver Terme med Lister og Architrave derudi begreben 16 Rigsdaler, for hver af de mellemste Vinduer med deres Frontespidse, Architrave, Lister og hvad som i deres Begreb forfattes, 7 Rigs­ daler, og for de underste Vinduer i Hvælvingen, med Alt' hvis i dennem befattes, 4 Rigsdaler. For Resten, som er Dørene paa Kielderne, Hiørnestykkerne, Trapperne, de Architraver og Lister’ som ere ikke ud i Vinduerne, Portalet og Termerne begreben, ville Vi at de, efter den sædvanlige Taxt, deres Betaling og Arbeidsløn mue bekomme. Og skal de ikke maae tilskrive Os nogen Bekostning, med Steen at vende eller nogen anden Bekostning, paa fornævnte Arbeide i nogen Maader. Hvilke fornævnte Penge og Arbeidsløn, eftersom Arbeidet gaaer for sig, dennem af Vore Rentemestre maae gives og fornøies — Hafniæ 4de Mai 1619«. Det skulde imidlertid ikke forundes Laurids Steenwinkel at udføre Arbejdet; han døde nemlig samme Aar, og Hans Steenwinkel indtraadte da i hans Sted i Kontrakten.