Børsen_1619-1915

21 anlægene i Halmstad — den senere kgl. Bygmester Willum Cornelisz. Derefter 1602—1610 faldt deres Vandreaar. Om disse vides egentlig kun det, at Hans — hvilket formentligt ogsaa har været Tilfældet for Laurids Vedkommende — har arbejdet hos den udmærkede Arkitekt, Amsterdams »Stads Billedhugger og Bygmester«, Henrik de Keyser, der blandt saa mange andre kendte Byg­ ninger har opført (1608—1611) den derværende Børs. Andetsteds er oplyst den betydelige Ind­ flydelse, de Keyser har udøvet paa sine Elever — en Indflydelse, som ogsaa gør sig gældende i Brødrene Steenwinkels Bygningsværker. Dette gælder ikke mindst Anvendelsen og Udførelsen af det dekorative Stenhuggeri og Billedhuggerarbejde, hvormed de Keysers Værksteder var særlig be­ skæftigede. Selv fra Danmark havde disse gentagne Gange Bestillinger derunder til Frederiksborg Slot. Som erfarne og berejste Kunstnere og Kunsthaandværkere vendte herefter Brødrene Steen- winkel tilbage til Landet, og det varede ej heller længe, før Kongen tog dem i sin Tjeneste. Det synes som om Brødrene ved flere Lejligheder har samvirket med hinanden; det skulde i alt Fald falde i den yngre Broders Lod at fuldføre og supplere flere af den ældre Broders Arbejder. Dette gælder saaledes Børsen. Den første Entreprisekontrakt angaaende denne har Kongen saaledes sluttet med Laurids Steenwinkel, de følgende med Broderen Hans. At ogsaa de op­ rindelige Tegninger til Bygningen — Afridsene — er gjort af een — i saa Fald Laurids — eller af begge Brødrene er aldeles utvivlsomt. I særlig Grad var Kongen henvist til at søge deres Assi­ stance, og i udpræget Grad vidner Bygningen om Traditionerne fra de Keysers Værksteder og den Steenwinkel’ske Familie. Tidligere er omtalt dennes Forbindelse med det Emdener Raadhus; hertil kan føjes, at ogsaa dettes Taarn, hvad Dr. Beckett har henledt Opmærksomheden paa, synes at have inspireret Bygmesteren af Helligaandskirkens Taarn, hvilket tilskrives Hans Steenwinkel d. æ. Naar man har anført, at Tøjhuset i Danzig og Børsen i København i saa meget minder om hinanden, falder dette ej heller udenfor Familien Steenwinkels Traditioner. Tøjhuset er nem­ lig opført af Hans Steenwinkel d. ældres første Læremester her i Landet Anton van Opbergen — Kronborgs Bygmester — der efterat have forladt Christian IV’s Tjeneste 1595 tog Ophold i Danzig, hvor han blev Stadsbygmester. Laurids Steenwinkels Kunstnerbane skulde kun være kort; allerede 1619 afgik han ved Døden midt under store kongelige Bestillinger. Hans Steenwinkel d. y. skulde derimod tjene den byggelystne Christian IV lige indtil 1639. Paa det over ham rejste Epitafium i St. Nikolai Kirke satte hans Enke følgende oplysende Indskrift: »Dette Epitaphium hafver Erlig oc Gudfrøctige Qvinde Trine Willom Hybers Daatter S. Hans von Steenwinkels effterlefverske med hendes kiere Børen ladet bekoste hendes Salig Hos- bonde, Erlic oc Wclfornemme oc Kunstrige Hans von Steenwinckel forrige Kongl. Mayst. General Architect og Bygmester lil Ære oc Kircken til Zirat, som hér i Staden er Barnefod Anno 1587 St. Hans Dag og Saligen i Herren hensofved Anno 1639 den 6. Augusti. Gud Giffue hannem en glædelig Opstandelse.« Kunstrig kaldes han hér og med Rette: den udmærkede Billedhugger saavel i Sten som i Alabast og Vox, den habile Maler, endelig den erfarne Arkitekt og Tegner. I høj Grad nød han Christian IV’s Bevaagenhed. 10. December 1619 udnævntes han til Bygmester og Tilsynsmand over alle Kongens Bygninger: han skulde »giøre og forfærdige Ridsninger og Anordninger paa Bygninger«, naar og hvor Kongen befalede og have flittigt Tilsyn med Bygnings- og Stenhugger­ arbejdet; han skulde ogsaa besigtige gamle og nye Bygninger, som skulde forbedres og anlægges, hvortil Kongen vilde forsyne ham med Pas paa de fornødne Heste og Vogne. Han fik derfor aarlig 400 Kourant Daler. For dette Beløb kunde han imidlertid ikke føre sin store Husholdning; ligesom Datidens